Læsehest

Genopdagede lige denne lille illustration, hvor alle fordomme er i frit spil. Den blev brugt på et bogmærke for Fredensborgbibliotekerne.

Bogomslag

Digitalt malet omslag til bog af Rune T. Kidde og Ida Holst. Bogen udkommer på Modtryk d. 29 august.

Fra en meget støvet skuffe

Julen varer som bekendt lige til Påske, men nedenstående julekort har vist stået lige lovlig længe. 

Siden jeg sidst skrev noget her, er jeg blevet færdig med en tegneserie, så forhåbentlig er den snart på vej ud, på en eller anden facon.

Men indtil da, meget gamle ting, fra en meget støvet skuffe.

Glædelig jul.

Tiden går

Det er sådan ca. 25 år siden den her udkom...

Ulvevinter udkom på forlaget Bogfabrikken, som Jens Peder Agger startede i 1986, efter han havde været redaktør på Borgens forlag, hvor han bl.a. havde udgivet Rune T. Kiddes : Må jeg høfligst anmode dem om, at tage denne sag alvorligt! og Trine Vesters: Alice Cool, begge udkom i 1984

Det var min ven og kollega Bering Haarup der fandt på titlen "Ulvevinter", da jeg løb sur i denne ikke uvæsentlige detalje. Bering fungerede også som en slags redaktør, læste historien igennem og gav gode råd, der var værd at følge.

Ulvevinter var mit bud på en gotisk gyser historie, uden at jeg på nogen måde var specielt genrebevist. Men nogle ting lå måske på rygraden, når man var en nørd og tillige tilhørte en generation, som var vokset op med Interpresses Gru ( der hovedsageligt indeholdt tegneserier fra det Amerikanske forlag Warren ) og ellers havde set gyser film på DR, når de en sjælden sen fredag eller lørdag aften, sendte en sort/hvid Frankenstein film eller lignende. Richard Corben og Greg Irons undergrundsserier, hvor de tog gysergenren under kærlig behandling, Sokals tegneserier om Inspektør Canardo og Roman Polanskis film The Fearless Vampire killers hørte også til den delvist ufordøjede kulturelle føde, der ganske givet udgjorde inspirations grundlaget til Ulvevinter.

Det kan lyde romantisk og er det muligvis også, men stemninger betød meget for arbejdsprocessen. En klar frostmorgen eller en Københavnsk gade med tungt snesjap og tisgul sne var inspirerende på lige fod med de ovennævnte kilder.

Om det er godt eller skidt ved jeg ikke, men Ulvevinter er en af de få tegneserier, hvor jeg ikke efterlod en syndflod af hele og halve skitser og sidelayouts. Tilsyneladende valgte jeg, at tegne direkte oven på skitserne, der var tegnet på et forholdsvist tykt stykke papir.

Og så var der ro omkring min arbejdssituation, jeg havde nemlig ikke noget og gjorde måske heller ikke så meget for at skaffe mig et, jeg havde jo en tegneserie jeg lige skulle være færdig med.

Ulvevinter udkom i 1988 og meget af den blev tegnet og skrevet i den første inkarnation af tegnestuen Pinligt Selskab, der dengang lå i Nansensgade, sådan ca. skråt over for hvor Forlaget Fahrenheit ligger idag.

Tegnestuen lå i en kælder, der blev opvarmet med to gamle brændeovne. Der huserede flere mus og mindst en rotte i kælderen og så var der lokum i gården. Upraktisk og primitivt, men billigt for fattige tegnere.

Hvis du er interesseret i at læse Ulvevinter kan den muligvis stadig købes antikvarisk. Ellers kan den lånes via bibliotekerne og så ligger der et uddrag fra den på min gamle og håbløst ikke opdaterede hjemmeside her.

Rune T. Kidde

Kære Rune du er død,

det er pokkers irriterende og trist.

Altid en postgang foran os andre,

men ikke så sjovt denne gang

og jeg sørger.

Kan man høfligst anmode dig om at lade være?

Nej, jeg ved det godt, men man siger så meget,

i hvert fald lidt endnu.

Hvis der er mere imellem himmel og jord,

men åbenbart ikke noget der vækker dig lige nu.

Dine guitarer, som jeg lånte på ubestemt tid i tre år,

dengang jeg troede jeg var rockguitarrist,

samler støv under trappen.

Hvis de stemmer falsk er det muligvis fordi

kæmpestore bryster kiler sig fast mellem G og D

Det er utidigt og ubelejeligt og i det hele taget noget rod.

Hvem skal nu hakke mig til ridder

med en syvtakket julestjerne?

Du Ridder af verdens vanvid,

ingen andre er skøre nok, desværre. 

102

Jeg er rigtig glad for tallet 102  lige nu. 102 er det antal sider jeg indtil idag har færdiggjort med Hr. Gris. Ikke fordi det er så voldsomt meget, i disse Graphic Novel tider, eller fordi en tegneserie udgivelse med Hr. Gris absolut skulle være på mere end 100 sider. Havde side 37 været det rigtige sted, at stoppe, var jeg stoppet der, men det var det så ikke. Når jeg er glad for 102  er det fordi jeg er nået et sted hen hvor det for mig hænger sammen og hvor jeg har en klar fornemmelse af hvordan de sidste ender skal knyttes, pyh…