Glædelig jul

Lokalhistorikeren fra Fyn der fandt et gammel H.C. Andersen eventyr er ikke den eneste der har fundet noget. Jeg har ved at endevende, ikke bare landsarkivet for Fyn men, stort set samtlige landsarkiver og ikke mindst et par kasser en forsker fra The Smithsonian, sådan helt tilfældigt, havde glemt i 7 eleven på Københavns Hovedbanegård, fundet dette enestående julekort, der så vidt vides er både det første, det eneste og det sidste julekort Maya indianerne nogensinde har lavet. Tænk en gang, hvor heldig kan man være. Da mine egne sprogkundskaber desværre ikke helt slår til, kontaktede jeg forsker og mayalinkvist fra Københavns Universitet, Ugge Pløjemark d. 2

Ugge var så venlig, at oversætte kortet, det siger kort og godt:

” Kære 21 århundrede tosser, i ønskes hermed en glædelig forjul, og et godt…nå ja, pøj, pøj og Ugh, Ugh!”

Selv er jeg trods alt lidt mere optimistisk og vil derfor forsigtigt tilføje... et forhåbentligt godt nytår.

Noget gammelt noget 2

Det regner…og det gjorde det sjovt nok også i 1984. En tegneserie fra min hånd om samme emne ville nok se anderledes ud i dag, men der er et eller andet ved den jeg stadigvæk kan lide. Den har samlet støv i en skrivebordsskuffe siden 84, måske skulle den være blevet der, men jeg lufter den alligevel her.

Og hold kæft hvor det regner, godt man ikke er postbud lige nu.

Noget gammelt noget

De sidste to-tre år har jeg stort set kun tegnet på den samme serie. Dag efter dag, uge efter uge. En lille bid her, en lille bid der. Det kan være lidt trivielt og jeg bliver ind i mellem lidt træt af, at se på det. Så i mangel af bedre er jeg gået i mine skuffer. Dels for at rydde op og fodre papirkurven af, men også for, at minde mig selv om, at det er muligt at tegne andet end tegneserier.
Disse tre gamle linoleumssnit og et enkelt træsnit er fra 1979-81. Det er næppe verdenskunst, men jeg kan nu meget godt lide den energi der er i det.

 

Kaos og Hr. Gris

Indtil videre har arbejdsprocessen med min nye tegneserie, Hr. Gris, været temmelig kaotisk. Det er ikke med vilje, men sådan er det blevet denne gang. Forhåbentligt kommer der i sidste ende noget fornuftigt ud af dette kaos, men der er vist ingen garanti. Her er nogle tegneseriesider, skitser og andre brudstykker, plukket fra mit tegnebord, der er lige så kaotisk som historien der gæster det.

Nye Suicide Joe anmeldelser

Jeg havde nogle få eksemplarer af Suicide Joe med til Mocca og det resulterede i følgende.
Anmeldelse af Suicide Joe her, Comics Journal og mere omtale her på podcast, Comic books are burning in hell. Dette link skal man have lidt tålmodighed med, lydkvaliteten er ikke så god og der går lidt tid før det starter. Suicide Joe blev udgivet i 2010 på Fahrenheit, med ca. 26 års forsinkelse. Den kan bl.a. købes her, hos Saxo eller hos Fahrenheit her.

New York og MoCCa

Jeg har ikke været i New York før, men nu lykkedes det i forbindelse med MoCCa 2012. Da jeg ikke havde været der før valgte jeg at blive lidt længere tid for at se byen der aldrig sover. 

Efter at have set New York med alle dens skyskrabere og anarkistiske arkitektur, der både bød på  sublime oplevelser og arkitektoniske rædsler, men også steder der transcenderer al grimhed og ophæver sig til noget andet, eksempelvis Times Square efter mørkets frembrud, kan jeg godt forstå hvorfor det lige netop var i New York tegneseriens superhelte mytologi blev til på samme måde som trolde, hekse m.m. engang voksede frem i folkeeventyret, i områder med store skove og ukendt farlig natur...

Nedenstående er en lille fotoreportage fra min tur, først MoCCa:

Yderst til venstre Benedik Kaltenborn, uidentificeret nordmand, René Birkholm, Lars Jacobsen og Martin Pedersen.

 

Udsigt over Mocca i The Armory. Hvis man er interesseret i lidt historik omkring The Armory er der et link her: http://watch.thirteen.org/video/2160605487/

 

Sådan sælger man tegneserier i New York: Mikkel Sommer og Lars Kram viser vejen, imens Henrik Rehr viser hvordan man signerer med pennen i munden.

Bag Henrik ses Martin Pedersen,  Igor Noronha og Rene Birkholm. Siddende nederst til højre, PeterMadsen og i front med ryggen til i læderjakke, den i New York bosiddende ThomasWarming.

 Peter Madsen signerer.

I udtværet udgave, en pludselig et benet Peter Madsen og undertegnede, der desperat forsøger at holde bukserne oppe foran statuen af Andy Warhol på Union Square. Vi blev vist rundt af Thomas Warming og hans kone Maya der udpegede The Factory for os og viste en sølvglinsende statue, man på pladsen har rejst til minde om og ære for Warhol. I aftenens anledning var statuen af guld.

Mandag efter Mocca, besøg på American Museum of Natural History sammen med Ole Comoll og Peter Madsen . Denne skulptur i afdelingen for Nordamerikanske indianerstammer blev af Peter Madsen udnævnt til at være en statist fra Jernpotte, hmm…

De nordamerikanske indianerstammer gjorde sig i rigt udsmykkede og meget fantasifulde piber.

Se der, siger Peter Madsen – den Nordamerikanske indianer chillum der, er fuldstændig mage til min Valhalla chillum hjemme i Silkeborg.

Og en Ole Comoll chillum fra Dimensionsdetektiven nr. 5

 

Ole Comoll og Peter Madsen kaster sig frygtløs ud i en debat om fortidens kæmpeøgler og deres imponerende skeletter. Undertegnede må skyndsomts opgive, da det pludselig går op for ham, at han befinder sig på et Naturhistorisk museum sammen med to tidligere lægestuderende, og da knoglernes latinske benævnelser kort efter fyger som ninjasværd gennem luften, nøjes jeg med at snuppe endnu et uskarpt foto.

En af de helt store oplevelser var en tur over Brooklynbridge i regnvejr, den er sikkert også flot i solskin, men regnen og broen klædte hinanden.

 Udsigt fra Manhattan siden af broen til Cityhall og Manhattan skyskrabere i regnvejr.

En helt og aldeles udslidt fodgænger på Brooklyn Bridge, kunne godt være mig selv.

The Dark Knight returns og han er helt sikkert oppe i denne helikopter. 

Når man fra broen går i land i Brooklyn mødes man af Jehovas vidners hovedkvarter og så håber man bare på, at det ikke er den samme arkitekt der skal tegne deres huse efter vi andre arme syndere er blevet udraderet, for så får jeg næsten ondt af dem.

Dele af en kunstinstallation på subway stationen 14th Street and 8th Avenue af kunstneren Tom Otterness.

Dette busstoppested kunne snildt have stået på Moma, som den ukendte kobling mellem popkunst og minimalisme.

 
Bernie Kriegstein stemning ( Masterrace )  i the subway.

Centralpark i solskin.

Og regn

Opmagasineret Lincoln på New York Historical Society Museum & Library

Downtown Jekyll and Hyde.

Det nye World trade, Freedom tower.

Så går det hjemad og der er svenske guldøl på flyveren, de er klart bedre end deres rygte, skål!