Jeg kommer ikke uden om det. I disse dage er det 30 år
siden Henning Kure og Marianne Kidde,
dengang begge ansatte ( Redaktører) på forlaget Interpresse, mødte op i min noget bombede lejlighed i Guldbergsgade på Nørrebro.
dengang begge ansatte ( Redaktører) på forlaget Interpresse, mødte op i min noget bombede lejlighed i Guldbergsgade på Nørrebro.
Jeg havde på det tidspunkt boet i lejligheden i lidt over to
år. Til lejligheden var knyttet et job som vicevært. Så der skulle vaskes
trapper, skiftes el pærer, ringes efter håndværkere og jeg var i mange tilfælde
kontaktled mellem beboere og ejendoms administrator, det var ikke altid lige nemt, til gengæld havde jeg en
billig husleje, hvilket var godt når man var en fattig studerende.
Henning og Marianne kom ikke for, at studere det totalt
nedslidte linoleum på trapperne, hvor nogle sprækker var så brede og dybe, at en
femkrone kunne sidde fast på højkant, eller gadedøren der ikke ville lukke helt
i, fordi den efterhånden havde fået sin del af spark fra mennesker, der i en god
blanding af afmagt og delirium tremens lod frustrationerne få frit løb. Det var
før det kom på mode at slå på sin socialrådgiver og før Nørrebro blev trendy.
Henning og Marianne kom for, sammen med mig, at udvælge de serier der skulle
med i min første mere officielle tegneserie ”Kun i aften”. Så vidt jeg husker blev de forskellige serier læst og set igennem, de blev spredt ud på
stuegulvet, så vi kunne danne et overblik. Hvilke serier passede sammen og i hvilken
rækkefølge var de udvalgte værker bedst.
Jeg kan huske at jeg var rigtig glad og totalt selvoptaget,
jeg aner i dag ikke hvordan de kunne holde mig ud, men på en eller anden måde
må de jo have båret over med mig.
Kontakten til Henning Kure var kommet i stand gennem Rune T. Kidde og Peter Madsen. Peter Madsen var, som altid meget generøs og inviterede
flere af os på tegneserie bootcamp i familiens sommerhus, det var både lærerigt
og hyggeligt. Rune var på det tidspunkt et dynamisk omdrejningspunkt på den
danske tegneseriescene og havde i løbet af ganske kort tid fået udgivet
ganske meget og samtidigt været en kanal for, at andre fik deres ting på tryk, bla. gennem sit blad, Blomstrende Spaghetti.
For mig, Rune, Mårdøn Smet og mange andre var det mere end
heldigt, at der på det tidspunkt var en redaktør, som Henning Kure der turde
tage chancen med en flok stort set u prøvede talenter.
For mit vedkommende blev resultatet i første omgang ”Kun i
aften”, som udkom i 1983, kort efter vi havde etableret vores første
tegnestue i en nedlagt grønthandlerbutik i Blågårdsgade.
Ovenstående lille et sides tegneserie kom ikke med i Kun i
aften. Jeg ville ikke have den med, mens Både Henning og
Marianne syntes den skulle med. Jeg fik min vilje, men tog nok fejl. For når jeg ser på den i dag
synes jeg den er helt fin og den kunne ha' passet godt ind i Kun i aftens anarkistiske struktur.
Kun i aften udkom og fik blandede anmeldelser. Fra den begejstrede i Information, til den kontante, kolde vasker, der vist nok ganske kortfattet konkluderede; K for Kielland, K for kedelig.
Men døm selv, Kun i aften kan vist nok stadigvæk købes antikvarisk, eller lånes via et bibliotek.
super super flot lille en sides!!
SvarSletTak for kigget,
Lars
Tak Lars :-)
SvarSletJa, jeg er helt enig...
SvarSlet-det er en virkelig fin side.
Men bedre sent end aldrig ser den nu dagens lys.
Tak for det!
Nu vil jeg hen i reolen at finde de gamle albums frem.
Fint indlæg. Interessant at læse.
-Jan.
Hej Jan,
SvarSletJa, man skal lytte til sin redaktør, jeg lærer det nok en gang...
Peter