tirsdag den 11. juni 2013
Hr. Gris på Svensk visit
Der er et afsnit af Hr. Gris med i den svenske antologi "Allt för optimal", som blev udgivet til ære for det
Svenske tegneserieforlag Optimals ejer og grundlægger Ingemar Bengtsson, der i januar besluttede at lukke og slukke forlagsvirksomheden efter 21 år. Antologien er redigeret og samlet af Malin Biller og Nicolas Krizan.
Jeg kan kun anbefale bogen, ikke fordi jeg selv har en serie med, men fordi den giver et unikt indblik i et spændende hjørne af den svenske serieverden, med masser af personlige beretninger og betragtninger omkring Optimal og Ingemar Bengtsson. Som et kuriosum kan det nævnes, at bogen er trykt i Danmark til en tilsyneladende konkurrencedygtig pris, hvad der må siges at være usædvanligt i disse tider hvor mange udgivelser, bliver trykt i Østeuropa og asien.
Bogen koster 120,- kr. og kan bestilles hos: nicolaskrizan@gmail.com
onsdag den 5. juni 2013
Copenhagen Comics 2013, fotos.
Som altid, med den slags festivaller, når man kun en lille brøkdel af de mange indslag man gerne ville se.
John Kenn Mortensen sætter sine t-shirts på Cav Bøgelunds bøjler, imens Lars Horneman sætter tape på fotokopier til bagvægen, som Jan Solheim har pyntet op med malede hjulkapsler.
Der er endnu ganske tomt i Øksnehallen, men vi har været tidligt igang og har forhåbentlig planlagt os væk fra de fleste begynderfejl, standen er næsten klar.
Bling bling møder Picasas Orton stil. Fredag d. 31 maj, Klokken er 11:21 standen er klar.
Lidt senere samme dag. Kommende Ping pris vinder, Mårdøn Smet, interviewes i Pingsofaen af Thomas Berger. Det noget tomme område omkring scenen stod heldigvis i stor kontrast, til aftenens prisoverrækkelse i et tætpakket Lille Vega.
Der er nedtælling til Pingpris uddelingen og en på overfladen rolig og fattet Mårdøn Smet, tager et lille selskab med på svastika udflugt til Carlsbergområdet.
Er dette Pellefant eller Nazifant?, spørger udflugts deltagerne. Mårdøn, der er et levende leksikon hvad angår mange ting, også dele af Københavns historie, viser rundt.
Det anede os jo nok, hvorfor skulle Mårdøn ellers tage os med... det er en Nazifant. Benny Bødker og Karen Vad Bruun ser bekymrede ud, Uffe Callery er blevet hårdt beskåret af undertegnede amatørfotograf, til højre ses Jacob Krarup.
Dagen derpå og standens stolte Pingprisvinder, Mårdøn Smet, signerer Stig & Martha.
Mårdøn og Teddy signerer imens Peter Dyring-Olsen fra The Animation Workshop kikker tegneserier.
Stor ros og tak herfra til Arrangører og entusiastiske frivillige, for det enorme arbejde med, at få festivallen på benene og få den afviklet på så fornem vis.
mandag den 3. juni 2013
Hvad var det så...
Abonner på:
Opslag (Atom)