102

Jeg er rigtig glad for tallet 102  lige nu. 102 er det antal sider jeg indtil idag har færdiggjort med Hr. Gris. Ikke fordi det er så voldsomt meget, i disse Graphic Novel tider, eller fordi en tegneserie udgivelse med Hr. Gris absolut skulle være på mere end 100 sider. Havde side 37 været det rigtige sted, at stoppe, var jeg stoppet der, men det var det så ikke. Når jeg er glad for 102  er det fordi jeg er nået et sted hen hvor det for mig hænger sammen og hvor jeg har en klar fornemmelse af hvordan de sidste ender skal knyttes, pyh…

Nostalgi

Nedenstående tegneserie tegnede jeg i 1977. Jeg var 16-17 år gammel og havde nogle måneder forinden opdaget at der var noget der hed Punk musik. Jeg var ret vild med meget af det jeg hørte og sad med øret begravet i en gammel Philips mono radio, som jeg havde fået fra min mormor. Det varede ikke længe før end jeg begyndte at købe lp’er med Sex-pistols, Ramones, Talking Heads, The Jam, Suicide, New York Dolls, The Clash, XTC, Elvis Costello etc. Pladerne blev afspillet på en Lenco gramofon og blæst ud gennem højtaleren i min mormors gamle radio.

Jeg kom i tanke om tegneserien i sommers da jeg tegnede på Hr. Gris og trængte til et nyt lydspor, at tegne til. Jeg havde jo engang tegnet en tegneserie, der vist nok var en slags hyldest til den musik jeg godt kunne lide. Hvor meget af musikken fra min ungdom var det mon muligt, at finde på nettet.

Det var der stort set alt sammen og mere til. Via bl.a. You Tube, var det muligt at se og høre Blondie, David Bowie, Steve Harley, XTC, Pere Ubu , Punishment of Luxury, The Go Betweens, X-ray spex og Poly Styrene og meget, meget mere end jeg havde forestillet mig.

En stor del af det, har jeg ikke lyttet til i mange år. Det var en god oplevelse, selv om det ikke holder alt sammen. Men noget af det var overraskende friskt bl.a. Blondie, Pere Ubu, X-Ray Spex og Go-Betweens, der svæver og pulserer i deres helt egen tidløse lomme.

Det var fedt og lidt vemodigt, at høre XTC igen og finde en You Tube video hvor Andy Partridge fortæller og giver en guitarleksion med virtuositet og et glimt i øjet ( se den! ). Men også trist at læse om Partridges sceneskræk og det interne fnidder mellem XTC's to frontfigurer Andy Partidge og Colin Moulding. Det var også trist at finde ud af, at Poly Styrene var død. Der er mange ting som er gået forbi min radar, den har vendt en anden vej.

En lidt kedelig oplevelse var det, at se Punishment of Luxury der stadigvæk optræder med de samme numre, uden at have fornyet sig eller tilføjet noget. Jeg er stadigvæk vild med deres plader, men trist at se dem i en 2010 udgave med det samme repertoire som i 1978, forhåbentlig synes de selv det er fedt. Det er de færreste der kan aflevere et gammelt repertoire med charme og overbevisning, men at dømme ud fra de videoer jeg har set kan Steve Harley finde ud af det.

Og tegneserien, den blev aldrig trykt. Den skulle have været med i en antologi der aldrig blev til noget, så den forsvandt i skrivebordsskuffens umættelige dyb. Men trods dens ironiske tone, holdt jeg virkelig af musikken den forsøger at beskrive. Jeg lyttede til det dag og nat, mens jeg tegnede og tegnede og tegnede.

Jeg blev et kort øjeblik i tvivl om jeg mon skulle retouchere lidt i serien…

Men jeg må jo have haft en eller anden uskyld, som jeg må stå ved og jeg håber jeg stadigvæk har lidt af den, et eller andet sted, selv om jeg i dag godt ved hvilken finger der er ”fuck fingeren”…

det er lillefingeren, ikke?

Hr. Gris på Svensk visit

Der er et afsnit af Hr. Gris med i den svenske antologi "Allt för optimal", som blev udgivet til ære for det
Svenske tegneserieforlag Optimals ejer og grundlægger Ingemar Bengtsson, der i januar besluttede at lukke og slukke forlagsvirksomheden efter 21 år. Antologien er redigeret og samlet af Malin Biller og Nicolas Krizan.
Jeg kan kun anbefale bogen, ikke fordi jeg selv har en serie med, men fordi den giver et unikt indblik i et spændende hjørne af den svenske serieverden, med masser af personlige beretninger og betragtninger omkring Optimal og Ingemar Bengtsson. Som et kuriosum kan det nævnes, at bogen er trykt i Danmark til en tilsyneladende konkurrencedygtig pris, hvad der må siges at være usædvanligt i disse tider hvor mange udgivelser, bliver trykt i Østeuropa og asien.
Bogen koster 120,- kr. og kan bestilles hos: nicolaskrizan@gmail.com

Copenhagen Comics 2013, fotos.

Det kan være svært at få det hele med, fra en så omfattende og interessant festival, som Copenhagen Comics er gået hen og blevet og jeg har da heller ikke prøvet. Så denne lille fotoreportage fra Copenhagen Comics 2013, dækker stort set kun Bling bling standen og folkene omkring den, ikke mindst Mårdøn Smet, der fuldt fortjent vandt Pingprisen for årets bedste Danske tegneserie, Stig & Martha.
Som altid, med den slags festivaller, når man kun en lille brøkdel af de mange indslag man gerne ville se.

John Kenn Mortensen sætter sine t-shirts på Cav Bøgelunds bøjler, imens Lars Horneman sætter tape på fotokopier til bagvægen, som Jan Solheim har pyntet op med malede hjulkapsler.

 Standen er  ved at blive etableret og Johan Krarup har kørt familien Krarup's Limousine ind i Øksnehallen. I baggrunden Cav, John, Teddy, Mårdøn og Lars.

Der er endnu ganske tomt i Øksnehallen, men vi har været tidligt igang og har forhåbentlig planlagt os væk fra de fleste begynderfejl, standen er næsten klar. 

Der er ikke sparet på guld og glimmer. 
Bling bling møder Picasas Orton stil. Fredag d. 31 maj, Klokken er 11:21 standen er klar.

 Lørdag d. 1 juni, kl. er 10:11 og vi er igang. Jan Solheim, Teddy Kristiansen og Mårdøn Smet.

Lidt senere samme dag. Kommende Ping pris vinder, Mårdøn Smet, interviewes i Pingsofaen af Thomas Berger. Det noget tomme område omkring scenen stod heldigvis i stor kontrast, til aftenens prisoverrækkelse i et tætpakket Lille Vega.

Der er nedtælling til Pingpris uddelingen og en på overfladen rolig og fattet Mårdøn Smet, tager et lille selskab med på svastika udflugt til Carlsbergområdet.

Er dette Pellefant eller Nazifant?, spørger udflugts deltagerne. Mårdøn, der er et levende leksikon hvad angår mange ting, også dele af Københavns historie, viser rundt.

Det anede os jo nok, hvorfor skulle Mårdøn ellers tage os med... det er en Nazifant. Benny Bødker og Karen Vad Bruun ser bekymrede ud, Uffe Callery er blevet hårdt beskåret af undertegnede amatørfotograf, til højre ses Jacob Krarup.

Dagen derpå og standens stolte Pingprisvinder, Mårdøn Smet, signerer Stig & Martha.

Mårdøn og Teddy signerer imens Peter Dyring-Olsen fra The Animation Workshop kikker tegneserier.

Stor ros og tak herfra til Arrangører og entusiastiske frivillige, for det enorme arbejde med, at få festivallen på benene og få den afviklet på så fornem vis.

Hvad var det så...

Det var mit bidrag til Copenhagen Comics katalog. Folkene bag Copenhagen Comics havde bedt en række tegnere bidrage med en tegneserie til kataloget. Der var i princippet frit spil, dog med den betingelse, at alle tegneserier skulle indeholde fire elementer: En kat, en løber, en måne og en taleboble, der kun måtte indeholde et spørgsmålstegn. Hvorfor det så lige var disse fire elementer ved jeg ikke, jeg havde lidt for travlt til at spørge, da deadlinen var en dræber. Men ikke desto mindre er der kommet sytten meget forskellige, et sides tegneserier ud af det, i et iøvrigt meget flot, indbydende, smukt layoutet katalog på det helt rigtige papir.

Bling bling, Copenhagen Comics, stand 22

Vi er 9 tegnere der har slået os sammen om en stand på Copenhagen Comics, lør. d.1 og søn d. 2 juni.
Det er foruden mig selv : Mårdøn Smet, Teddy Kristiansen, Johan F. Krarup, John Kenn Mortensen, Lars Hornemann, Thomas Thorhauge, Cav Bøgelund, og Jan Solheim
Mød os på stand 22.

Nedenstående billede er Mårdøns skitse til standens logo.

Science Fiction

Så for at undgå, at familienavnet, til evig tid, udelukkende vil være knyttet til noget så eksotisk som Norsk Kebab, skynder jeg mig at poste disse illustrationer, jeg for nogle år siden tegnede for e-learnings bureauet Moch.