Men ikke alt materiale kom med. Da albummet skulle færdigredigeres var jeg ikke tilfreds med min egen indsats i tegneserien om Bonden i himlen. Rune havde gjort sin del af jobbet og leveret et gennemarbejdet manuskript med tilhørende gennemarbejde layouts. Men jeg nedlagde veto mod Bonden i himlen, jeg kan huske jeg synes jeg havde sjusket for meget med tegnearbejdet og jeg tror nok Rune forbandede mig en anelse. Jeg kan ikke huske hvorfor jeg så ikke bare tegnede den om, måske orkede jeg ikke, måske var der ikke tid.
Men det korte af det lange er, at jeg forleden dag fandt den i en kasse.
Jeg ved ikke om jeg ville have set anderledes på det i dag og tilvalgt den, men jeg synes den var sjovere end jeg huskede og jeg tror en passende måde, at markere dette lettere forsinkede og nostalgiske udgivelses jubilæum er, at vise den frem her.



Hej Peter.
SvarSlet"Det fille, det falle" er en klassiker, jeg stadig finder frem af og til, og det er rigtig nok fascinerende at slå op på bagerste side og se RTK´s layout til nattergalen og sammenligne den med din færdige side. de er begge rigtig gode.
Godt at se din streg igen.
God jul,
khawk.
Hej Hawk.
SvarSletTak skal du have og godt at høre fra dig. Runes layout til Nattergalen var en gave af de helt store. Når jeg ser dem igen, synes jeg der er en lethed og en poesi i dem, som jeg nok ikke fik ydet fuld retfærdighed.
God jul.